Kompensation og hjælp til din virksomhed

Nyheder

Ny ferielov billede.png
Ny ferielov

Fra 1. september 2020 træder en ny ferielov i kraft. Derved bliver måden vi optjener og afholder ferie ændret. I stedet for at holde forskudt ferie overgår vi til et nyt system med samtidighedsferie. Samtidighedsferie vil sige, at du kan holde ferie i takt med, at du optjener den. Det kræver, at du planlægger din ferie på en anden måde end hidtil. Især hvis du vil holde ferie i begyndelsen af ferieafholdelsesperioden, hvor du måske ikke har optjent nok feriedage til det. 

Det nye ferieår vil fremover løbe fra 1. september – 31. august året efter, første gang i 2020. I perioden optjener du 25 feriedage. Det er altså ikke antallet af feriedage, der bliver ændret, men derimod perioderne for optjening og afholdelse af ferien. Den opsparede ferie kan du bruge til at holde ferie i perioden fra den 1. september og helt frem til den 31. december året efter. Du har altså 16 måneder til at holde den ferie, du har opsparet i et givent ferieår. Denne periode kaldes ferieafholdelsesperioden. Den forlængede periode er indført for at gøre det mere fleksibelt, hvornår opsparet ferie kan holdes.

Denne hjemmeside anvender cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på siden. Læs blot hende

Ok